Sognepræst, Asbjørn Hansen: 61272846
Sommerhøjskole 2023

Sted: Jyderup Sognegård, Elmevej 11, 27.-29. juni 2023

Program:

Tirsdag d. 27. juni

Kl. 10.00-12.00: Tom Hansen: En tur bag tremmer

Frokost

Kl. 13.00-15.00: Jesper Christiansen: Maleri, Virginia Woolf og Dante.

 

Onsdag d. 28. juni

Kl. 10.00-12.00: Jan Tvernø: ”One small step for Jan”

Frokost

Kl. 13.00-15.00: Unna Hvid: Skriv din livsfortælling

 

Torsdag d. 29. juni

Kl. 10.00-12.00: Jannik Landt Fogt: Om sorg, mod og forandring

Frokost

Kl. 13.00-14.00: Estera og Dominik Kwiecien: Koncert i Jyderup Kirke med cello og harmonium - klassisk, tango m.m.

 

Tilmelding:

Højskoledage er for alle med interesse for kultur, historie, litteratur, kirke, kristendom, en god fortælling og et godt samvær ved bordene i Sognegårdens sal. Her kan man møde spændende foredragsholdere, som har noget på hjerte til berigelse og fordybelse. Som fast ledsager har vi naturligvis Højskolesangbogen. Sommerhøjskolen er et samarbejde mellem De ni sogne.

Deltagelse i de tre dage koster 650 kr. Dette inkluderer frokost alle tre dage, samt koncerten den 29. juni. Drikkevarer medbringes eller købes i Sognegården.

Tilmelding kan først ske fra 1. marts! Skriv til Jyderup Kirke på jyderup.sogn@km.dk, mrk.: Sommerhøjskole. Betaling sker på bankkonto i Nordea: Reg.nr. 2190 Kontonr. 6884 182 709.

Der kan først betales, når man har fået bekræftet sin tilmelding. Husk at opgive navn, adresse og telefonnummer. Deltagerantallet til sommerhøjskolen er begrænset til 70 personer, og tilmeldingerne ekspederes i den rækkefølge, de indgår. Man er først tilmeldt, når deltagergebyr er indbetalt. I tilfælde af aflysning tilbagebetales det indbetalte fuldt ud, og tilmeldte vil få besked senest en uge før sommerhøjskolens start. Tilmelding kan først ske fra 1. marts, og sidste tilmeldings- og betalingsfrist er 1. juni.

 

Foredragsholdere:

Tom Hansen fortæller om “den ene fejl”, der kostede en dom på 7 års fængsel. Han fortæller om de udfordringer, tanker og problematikker, der følger med en fængselsdom, når man som en ganske almindelig mand pludselig havner i fængsel. Tom er nu løsladt og giver tilhørerne et indblik i livet bag tremmer.

Jesper Christiansen er kunstmaler og professor. Han vil fortælle om sin kunstneriske produktion - særligt to serier af billeder, som tager udgangspunkt i Virginia Woolfs Til fyret og Dantes Paradis fra “Den Guddommelige Komedie”.

Jan Tvernø - Hvad gør man, når ens eksistensgrundlag, passion og livsværk forsvinder fra den ene dag til den anden, og der ingen udsigt er til, at det kommer igen? Hvorfor ikke bare vende forretningen på hovedet og gå 618 km og gøre sig nogle tanker om livet undervejs?

Unna Hvid - Under mottoet ”alle har en væsentlig historie” holder forfatter og kunstner Unna Hvid foredrag om at skrive sin livsfortælling. Foredraget vil give dig et kærligt skub til at komme i gang med at skrive din egen livsfortælling. Konkret, praktisk og sprængfyldt med gode anekdoter, som kan inspirere dig. Unna Hvids bog, Skriv din livsfortælling, kan købes til foredraget til rabatpris.

Jannik Landt Fogh har en kandidatgrad i økonomi og filosofi. Han vandt i 2020 Niels Klim prisen for novellen “Organisatorisk borgerskab” og debuterede samme år med en autofiktiv kortroman om en opvækst på Vestegnen, hvor han bl.a. mistede en nær ven og måtte genopfinde sig selv. Jannik vil med udgangspunkt i sin debutbog og i moderne filosofi fortælle om sorgen som en konstruktiv og skabende kraft.

Estera og Dominik Kwiecien - Glæd dig til at høre disse to musikere, som er konservatorieuddannede fra Polen, men nu er gift og bor i Danmark, hvor de begge arbejder som organister. Estera spiller cello og Dominik harmonium